FOR dig DER VIL HENTE din (selv)RESPEKT HJEM:

Kender du dine livsstrategier
- og er du den leder, du gerne vil være?

Det er essentielt for evnen til at lede andre, at vi kan lede os selv. Morgendagens helte er mennesker, der tør søge sandheden, skabe tillid og insistere på et liv, hvor mening og mål kobles.

Mennesker, der har så meget styr på deres livsstrategier, at de styrer deres liv. 

På den måde er vi med til at skabe en kultur med trivsel og udvikling. 

Så hvad er livsstrategier?

En stor del af svaret på dét ligger i de omgivelser, du er vokset op i. Hvilke rollemodeller har du haft, og hvad har de lært dig? Hvordan forholder du dig til andre mennesker, til penge, til materielle goder, forventninger til livet, til at blive ledet af andre, til at lede andre, til at løse konflikter - og hvad er succes og et godt liv for dig? 

Gennem din opvækst har du fået en hær af følelser og overbevisninger, og dem stræber du – ubevidst – efter at holde i live. De bliver dine livsstrategier og dit afsæt for at handle. Og de sætter sig i øvrigt også i din krop. Se eksempler på livsstrategier på denne side.

Men det er bare strategier. De kan ændres, og du har valg. Du kan beslutte dig for at ændre din grundfølelse. Du kan beslutte dig for at være fri. Ubetinget fri. 

Min grundtanke er, at vi skal fungere personligt for at være motiverede og tage ejerskab. En meningsbåret kultur – som leves af lederen og understøtter den enkeltes præferencer – er 100 gange stærkere end forretningsstrategi alene.
— Troels Brink
 

Jeg har selv været dér, hvor jeg gjorde ALT det, jeg havde lært, var det rigtige. Det var bare ikke det rigtige, jeg havde lært. Og jeg havde – uden at vide det – taget mine sande værdier ud af ligningen.

Jeg havde brug for at lære, hvad JEG havde lyst til, og hvilken kultur jeg ville skabe og være en del af. Livet er meget mere fantastisk, når jeg er med til at skabe en kultur, der bliver bedre og bedre for hver dag.

Derfor hjælper jeg nu andre med samme ønske. Via HNLP og NLP-uddannelser, 1:1 coaching, workshops og foredrag.

Vil du også lære det? Så vil jeg nyde at høre fra dig på tlf. 6133 5511

Troels Brink

 
 

[ KONKORDIA (latin Concordia) ~ Harmoni ]