
Udtalelser og anbefalinger
Det siger ledere, virksomheder og studerende om samarbejdet med os i KONKORDIA.
“
Jeg kan bruge det hver dag
“Jeg vil få meget lettere ved at passe mit arbejde og tage de vanskelige samtaler & beslutninger. Jeg kan bruge det hver dag til at skabe en god kultur + gode tilstande/rapport ved – også – de svære samtaler!
Du er et fantastisk dejligt menneske, der har hjemme i dig selv – meget stor integritet – ”Herre i eget hus”. Jeg føler mig meget tryg i dit selskab.”
Janne Lenz
Afdelingsleder SFO, Skanderborg Realskole
“
Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv
“Personlig coaching og NLP / HNLP uddannelsen er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Mit liv har taget en meget positiv drejning både privat og arbejdsmæssigt. Jeg ønsker for alle at de skal opleve den glæde og lykke der er forbundet med at være i kontakt med sig selv og sin ressource tilstand.”
Katrina Kristensen
Sales manager transport division, Kvadrat A/S
“
En uvurderlig samarbejdspartner
“Igennem de sidste 5 år har KONKORDIA været en uvurderlig samarbejdspartner både personligt og professionelt. De hjælper mig med at få det nødvendige perspektiv i udfordrende beslutninger og støtter medarbejderudvikling med fokus på personlig vækst. På ejerlederniveau har KONKORDIA også været essentiel i at forbedre vores interne kommunikation. De sikrer, at alle stemmer bliver hørt, og hjælper os med at fremføre budskaber effektivt.
Deres sparring er med til at styrke vores fælles mission og sikre, at vi arbejder målrettet mod de samme overordnede mål. Denne støtte er essentiel for at skabe en samlet og klar ledelsesretning, der gavner hele organisationen.”
Morten Skov Christiansen
JDH-Byg
“
Fodfæste og en naturlig ro
“Personlig udvikling er noget vi alle skylder os selv at arbejde med – selv bryder jeg mig ikke om tanken om, at jeg faktisk nemt kunne have undladt det.
For mig har uddannelserne ved KONKORDIA gjort, at jeg dagligt arbejder med min opmærksomhed ”bevidsthedsklarhed” i forhold til mine tillærte JEG reaktioner i min krop og i mine tanker. Jeg øver mig i at betragte mig selv fra sidelinjen i nuet - med målet om at jeg forholder mig roligt og udviklende til det jeg ser.
Mit mål er at tilbyde mig selv og mine relationer et helt naturligt nærvær – også i de svære sammenhænge.
Igennem mit samarbejde med KONKORDIA har jeg lært Kirsten at kende som en fantastisk personlig sparringspartner.
Kirstens evner til at fornemme situationer og menneskelige sammenhænge rammer meget ofte spot on og mine samtaler med hende giver mig derfor hurtigt fodfæste og en naturlig ro i forhold til mine beslutninger og min ageren i hverdagen. Jeg kan derfor varmt anbefale andre at gøre brug af Kirsten i forhold til personlig coaching og / eller eksempelvis udvikling af det tætte samarbejde i ledergruppen.”
Jan Andersen
Adm.direktør, BAADER Food Systems Denmark A/S
“
Bevidst kompetent
“Jeg synes dét, at se effekten af det jeg har lært smitte af på andre er meget værdifuldt. Så ved jeg at det virker og at jeg har lært noget.
Jeg er blevet bevidst kompetent, og samtidig har du åbnet for en dør, hvor jeg står og kigger ud på 1 mill. døre som skal udforskes.
Du er en FANTASTISK underviser. Nærværende, inspirerende, tillidsfuld.”
Lisbeth Löffgreen
Design Manager, Vero Moda
“
En stor hjælp i mit daglige arbejde med salg og ledelse
“Efter at have gennemført uddannelsen er jeg blevet meget mere opmærksom på, om det ydre og indre hænger sammen. Hvis der er mismatch mellem det ydre og indre, så kan jeg nu finde et alternativ til det jeg foretager mig i en situation. Jeg er også blevet meget bevidst om, hvordan jeg lytter til andre, og kan derved bedre forstå deres hensigt. En stor hjælp i mit daglige arbejde med salg og ledelse.”
Kim Elgaard
Security Specialist, Arrow ECS Denmark
“
Overensstemmelse mellem indre og ydre succes
“Gør dig selv den tjeneste at bruge et par timer i selskab med Troels og hør mere om HNLP/NLP. Uanset hvor du er i livet, og hvad du beskæftiger dig med, så giver uddannelsen dig en fantastisk mulighed for at skabe positiv forandring i dit liv, bryde negative mønstre og blive en endnu bedre udgave af dig selv.
Personligt fik jeg rigtig meget ud af uddannelsen og har svært ved at fremhæve én ting. Men at skabe balance mellem kroppens tre intelligens centre, skabe overensstemmelse mellem indre og ydre succes, finde og dyrke de gode tilstande, være mere fleksibel etc. var vigtige elementer for mig. Samtidig får man mange spændende teorier og anvendelige metoder med i værktøjskassen; blandt andet de modeller, der med ganske få trin styrer al vores adfærd - og kan ændre den!
Troels har tydeligvis stor faglig viden indenfor området og er en fremragende formidler.”
Morten Fusager
Specialkonsulent, Gældsstyrelsen
Hør Gitte fortælle om sit udbytte af HNLP / NLP-uddannelsen og hvordan den har gjort en forskel for hende.
Gitte deler sin oplevelse
“
solidt personligt og professionelt fundament
“Gennem mit virke som ejerleder i Scandinavian Baby Products ApS har jeg deltaget i et lederudviklingsforløb med fokus på personlig udvikling hos Konkordia ved Troels Brink. Efter to år er jeg fortsat tilknyttet Troels, hvilket i sig selv vidner om det værdifulde udbytte af samarbejdet.
Jeg kan varmt anbefale Troels Brink og dermed også Konkordia. Troels har en særlig evne til at skabe ro, overblik og indsigt, samtidig med at han understøtter en dybdegående personlig udvikling.
Forløbet med Troels har været en rejse mod at opbygge et solidt personligt og professionelt fundament – et fundament, hvor man oplever flere gode og energigivende dage, og hvor hverdagen rummer både glæde og mening. Jeg oplever, at Troels bidrager til at styrke ens positive personlige egenskaber og øge bevidstheden om både styrker og udviklingsområder.”
Lasse Rolighed Olesen
Founder and co-owner, Scandinavian Baby Products
“
Løftet både arbejdsglæden og samarbejdet
“Min oplevelse med KONKORDIA har været utrolig positiv, især takket være Kirsten. Hun formår at skabe en stærk kemi og et trygt samarbejde, hvor hun på en respektfuld måde udfordrer mine holdninger og skubber til mine grænser. Det har rykket mig personligt på områder, der har fyldt i flere år.
Kirsten har skabt en stærk synergieffekt i vores ledergruppe ved at forbinde virksomhedens kultur med den personlige udvikling hos den enkelte. Hendes fokus på mennesket bag lederen har løftet både arbejdsglæden og samarbejdet, hvilket har gjort os til en mere sammenhængende og motiveret enhed.”
Peter A. Bjerre
Adm. direktør, JDH-Byg
“
Mindre modstand i hverdagen
“I mit samarbejde med Troels har jeg oplevet Troels som supermotiveret altid velforberedt og en rigtig dygtig formidler.
Jeg har fået rigtig meget ud af samarbejdet. Både privat og professionelt. Primært oplever væsentlig mindre modstand i hverdagen. Mange komplekse situationer er blevet nemmere at håndtere. Men det har også givet mig en indsigt i hvordan min egen person påvirker andre i negativ og positiv retning. I særdeleshed hvordan mere eller mindre af min personlighed kan gøre det nemmere eller sværere at opnå et mål.”
Kristian Rohde
Teamleder Salg, Dustin Group
“
En blivende effekt
“For mig har mødet med NLP/HNLP hos Troels været en yderst positiv oplevelse. Jeg har været på mange kurser og uddannelser i tidens løb, men dette forløb har haft en blivende effekt for mig og har efterladt mig langt stærkere i min relation med andre mennesker – privat og professionelt. Og nu med en langt større forståelse af kræfterne i mit eget tankesæt. Det kan kun anbefales.”
Jens-Henrik Jensen
Politikommissær
LAD OS KONTAKTE DIG
Udfyld formularen, så vil vi glæde os til at kontakte dig.