Udviklingstrappen

Et enkelt og brugbart værktøj i din udvikling fra fint nok til fantastisk.

Som menneske opnår du ikke bare et “niveau” i livet for derefter at stoppe med at udvikle dig. Alle udvikler sig hele vejen igennem livet, som der kommer nye udfordringer og muligheder til. Her er udviklingstrappen brugbar, fordi den beskriver, hvordan personlig udvikling foregår, og hvordan du har fået ”viklet dig ind” i dit liv.

Da du blev født, havde du maksimal glæde og samtidig også maksimal smerte i kroppen. Du har måske følt stor glæde, da du som treårig smagte en is for første gang – samtidig var det nok en stor smerte første gang, du faldt og slog dig. Der er altså et enormt og tydeligt spænd mellem glæde og smerte som lille.

Efterhånden som du voksede op, lærte du, at du selv kan styre dine følelser: verden gik ikke under, fordi du slog dit knæ, og der var måske nogen, der tyssede på dig, fordi du blev alt for glad og højlydt.

Det spændende ved udviklingstrappen er, at to trin altid følges ad: så hver gang du lægger en dæmper på din glæde, lægger du også en dæmper på din smerte – og omvendt. Så hvis du lærer, at du ikke skal være så meget i smerten, lægger du samtidig en dæmper på, hvor glad du kan blive.

Udviklingstrappen.PNG

Leverpostejen

I 20-års alderen lander du i det, som vi i Konkordia kalder ”leverpostejen”. Det er trygheden i hverdagen, og hvis du holder dig indenfor leverpostejen, så går det hele fint nok, og det gør ikke for ondt. 

Når du er i leverpostejen navigerer du mellem, at livet er ok fint og nogle gange lidt træls. Lidt karikeret betyder det, at du går på arbejde mandag til fredag og ligger i den lidt trælse ende af leverpostejen, og i weekenden kommer du op i den øvre del af leverpostejen, hvor du lige får trukket vejret og slappet af. Det kan også være omvendt, hvor du nyder arbejdet mere end weekenden.

Størstedelen af befolkningen befinder sig i leverpostejen, som holder dig i tryghed og holder dig væk fra frygt. Men den holder dig samtidig fra at få det fantastisk. Du kan dermed godt være glad indeni leverpostejen, men der er potentiale uden for leverpostejen til at blive endnu gladere. 

To trin ad gangen

Den største udfordring for mennesket er, at det er sværere at være i at have det fantastisk end at være i smerte. I de første cirka 20 år af dit liv er du blevet viklet ind i den her måde at være i leverpostejen på, og nu skal du så bruge resten af dit liv på at blive viklet ud igen og lære, hvordan du virkelig er dig selv. 

Når du går op ad udviklingstrappen hen mod fantastisk, så hænger trinene opad og nedad altid sammen. Så hver gang du for eksempel drømmer om, at det kunne være dejligt, hvis du ikke blev så sur i en given situation, så skal du også kunne tage et trin nedad på trappen, hvor frygten kommer og fortæller dig, at det ikke kan lykkedes. Den frygt skal du på plads med, før du kan tage et trin på udviklingstrappen. 

Hver gang du drømmer om noget, skal du også turde at forløse det, der forhindrer dig i at nå det næste trin på trappen. 

Du kan høre mere om udviklingstrappen i podcasten ”Fra fint nok til fantastisk”.